Fundstedet

Hvis du gerne vil besøge fundstedet, er der mulighed for en frisk vandrertur – eller en hurtig biltur fra museet og derhen.

Turen til fundstedet går gennem Vissenbjerg og ud i det smukke landskab, hvor man kan forestille sig, at fortidens mennesker levede og virkede.

Fundstedet ligger i dag i en lille skov – på privat område.

Tidligere gravede man tørv her, men i dag er den lille skov omringet af marker med forskellige afgrøder.

Der er dog stadig nogle små søer, der fortæller, at det er gammelt moseområde.

Hvor ruten slutter på Grøftebjergvej, går man ad markstien ca. 200 m ind til højre, indtil man kommer ind i skoven. Her går man ca. 100 m til venstre ad stien ned til søen hvor Koelbjergmanden er fundet. Der er ikke noget skilt, der markerer fundstedet. God tur!

Få overblik over området ved fundstedet – og find vej fra hvor du er – klik her! (Google Maps)

Billedet på siden “Interessante links” er fra fundstedet. Se det her!

Gå til siden om Istidsruten – klik her!